Taralde Olsen Dragseth1
M, #121351, f. circa 1701, d. 1778
Biografi
| Sist redigert | 23 oktober 2018 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s. 94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Ingeborg Østhus1
K, #121352
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s. 94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Frantz Philip Hopstock Nilsen1
M, #121353, f. 1791, d. 1824
Biografi
Frantz Philip Hopstock var landmann (jordbruker) i Øfstås gård, Toten.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Ove Jacob Roll Thesen1
M, #121354, f. 21 september 1796, d. 6 juni 1849
Biografi
Ove Jacob Roll var rittmester og sjef for sparboenske skvadron.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Frantz Hopstock Nilsen1
M, #121355, f. 1814, d. 1847
Foreldre
Biografi
Frantz Hopstock Nilsen ble født 1814 i Øfstaas gård, Toten, Hedmark.1
Frantz Hopstock Nilsen døde i 1847 som huslærr hos doktor Raabe på Toten i Hedmark, i en alder av ~33.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Karl Kristoffer Nikolai Nilsen1
M, #121356, f. 1823
Foreldre
Biografi
Karl Kristoffer Nikolai var overlærer ved Lillehammer Lærde og realskole, samt i tillegg kasserer fra 1854.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Nikoline Marie Nissen1
K, #121357, f. 23 februar 1828
Foreldre
Biografi
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Maren Dorthea Nilsen1
K, #121358, f. 3 mai 1800
Biografi
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Petra Janette Louise Lossius1
K, #121359, f. 17 desember 1849
Foreldre
Biografi
Petra Janette Louise Lossius ble født 17 desember 1849.1
| Sist redigert | 25 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 29. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Franz Ove Steinar Nilsen1
M, #121360, f. 21 mai 1858
Foreldre
Biografi
Franz Ove Steinar Nilsen ble født 21 mai 1858.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Fredrik Wilhelm Thesen1
M, #121361, f. 25 november 1827
Foreldre
Biografi
Fredrik Wilhelm var distriktslege i nordre Ryfylke, Rogaland, fra 1861.1
| Sist redigert | 15 februar 2017 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
- [S124] Wilhelmine Brandt, Familjerne Lossius og Brandt, s. 14.
Maren Dorthea Nissen1
K, #121362, f. 4 september 1855
Foreldre
Biografi
| Sist redigert | 15 februar 2017 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
- [S124] Wilhelmine Brandt, Familjerne Lossius og Brandt, s. 14.
Ove Jacob Roll Thesen1
M, #121363, f. 14 november 1860
Foreldre
Biografi
Ove Jacob Roll Thesen ble født 14 november 1860 i Solør, Hedmark.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Dorthea Marie Thesen1
K, #121364, f. 26 november 1862
Foreldre
Biografi
Dorthea Marie Thesen ble født 26 november 1862 i Sand, Ryfylke, Rogaland.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
Nicolai Olaus Lossius1
M, #121365, f. november 1790, d. circa 1850
Foreldre
Biografi
Nicolai Olaus Lossius ble født november 1790.1
Nicolai Olaus ble gift i 1824 i Valdivia, Chile, med Rosario Asenjo.1
Nicolai Olaus Lossius døde circa 1850 som marinearkitekt i Valparaiso, Chile.1 Om ham skriver slektsforsker Wilhelmine Andressine Brand i Stamtavle over familierne Lossius og Brandt:
Marinearkitekt N O Lossius`l iv har vært saa beveget og rikt paa ualminnelige hendelser, at alt ham angående, tenkes at måtte ha interesse for familien, hvorfor medtages alt, i alle dets enkeltheter, såmeget som kun har vært mulig å samle. Hva hans ennu gjenlevende søsken vet om ham, er ubetydelig.
Han gikk ut vaaren 1807 fra Molde, som kahyttsgutt med et skip hjemmehørende i Stornoway i Skottland, med kaptein Adam Morrison, som det synesaf hans Brev, at maa have behandlet ham meget slet Straks etter afreisen modtog foreldrene et brev fra ham, og hørte saa ikke fra ham indtil 16 å efter, da de fik et i 11823 gjennom handelshuset Lorch og sønner i Trondhjem, hvilket kostede dem 23 spd (!). Dette brev, datert Valparaiso 12.7.1823, kommer her i sin Helhed, sammen med noen senere brev til hans søstersønner.
1.brev:
Min dyrebareste Fader!
Dit meget kjærlige brev av 18. Juli forrige A. mottok jeg 13. Februar d. A. Min overraskelse var ubeskrivelig: jeg stirrede lenge derpå og utgjød en strøm av tårer, førend jeg kunne samle Kræfter til at gjennomlæse det! Jeg vilde have givet hele Værden, om jeg kunde have nedkastet mig for Eders Fødder og omfavnet Eders Knæ! Dengang i særdeleshed, fordi jeg i selvsamme Tid lod min nye Brig løbe af Stabelen med største Held, så Dit Brev som netob ved mit fulendte Arbejde, som en Velsignelse Kjære Fader! Du kan ikke fatte det Indtryk, det har opvakt i min Sjel; det var som en lægende Balsam for min Barm, der var sønderreven ved Tanken på en stedsevarende Adskillelse fra Alt, som var mig kjært på Jorden.
Eders Klager over min Ligegyldighed tilstaaes grundet; men kjære Fader, betenk hvad det måtte være for en Dreng ved hans første Ideer om Verden, kun 16 Aar gammel at blive kastet iblandt et Sæt af Skotske Fæ, saadan, som jeg blev det, og behandlet som jeg blev detaf den Skurk Adam Morison! Og da jeg forlod ham ikke iSkjorten (?) paa min Ryg! Paa den Tid vilde jeg ligesaagjerne have gaaet til Nordpolen og derfra i Døden, end jeg vilde I skulde have seet den Stilling, hvori jeg var. I der første Aar tilskrev jeg Eder 2de breve, men intet i det andet Aar paa Grund af Krigen.
Ved min tilbagekomst fra Brasilien til Liverpool i 1809skrev jeg Dig til. I 1810 havde jeg aldeles ingen Anledning dertil, da jeg i dette Aar var 2de gange Krigsfange og tilsidst blev bragt ind til Kysten af Afrika til Tunis, hvor jeg blev udbytted. Da jeg nu var i friihed, ønskede jeg at reise did, hvor denne Frihed kunde vedligeholdes, og Nordamerika sydes meg det eneste Frihedens Land paa Jorden og det passende for mig og den Maade jeg havde tenkt at virke paa nu, da jeg allerede havde seet saa meget af det Karrige Europas Dispotisme.
I Slutningen af 1810 landede jeg i Philadelphia Denne, den nye Verdens kjæreste Harmoni, vilde være tilstrækkelig til at dysse Ens sjel i Søvn, af meget finere følelser end mine, naar jeg ser hen til alle de Undertrykkelser jeg allerede har gjennomgaaet.
En kort Tid efter mEn kort Tid efter min ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Aaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger.in ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Aaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger. En kort Tid efter min ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Aaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger.
En kort Tid efter mEn kort Tid efter min ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Aaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger.in ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Aaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger. En kort Tid efter min ankomst til dette land, fik jeg en Officerspost i den ostindisk-kinesiske fart. Dette var min Begyndelse paa den sydlige Halvkugle. Jeg ved vel, kjære Faderat jeg har løftet Eder mange Taarer, men jeg har deg hverken i min Elendighed eller i min Velstand nogensinde ødslet min Helbred eller mine Kræfter paa Fruentimmer eller paa Vin, men mit stedsevarende Studium har været at danne danne mig selv til en Mand.
I 1812 avancerede jeg til et meget smukt armered Skib, og Krigen mellem Amerika var nu udbrudt. Jeg var da en Borger af de forenede nordamerikanske Stater, og betraktede mig selv som ligesaa berettiget til at fægte mod Britterne som hvilkensomhelst Anden, især de jeg allerede før havde Englændernes herskesyge Stolthed.
Jeg gjorde adskillige heldige Krydsture indtil 1813, da jeg udenfor Cadix faldt ind mot en engelsk kribschaluppe, af hviken jeg blev overmandet, tagen tilfange og bragt ind til Gibraltar, men undkom strax efter ved hjelp af 3 andre Prisonkammerater, idet vi om Natten toge Prisonskibets Baad; kom lykkelig over til Frankrig, og derfra til England, hvor jeg opholdt mig en kort Tid i Newcastle, hvorfra jeg tilskrev Dig forinden jeg da atter reiste over til Nordamerika, og efter min Ankomst til Halifax i Nordamerika, skrev jeg atter, og med et engelsk Skib.. Da kommanderede jeg et meget smukt Skib, og drev en udstrakt handel, som gav mmig forhaabning om at komme hjem og se Ederigjen, som en uafhængig af Verden, idet jeg havde erhvervet mig nogen Formue, men i Begyndelsen af 1816 tabte jeg 6,000 spanske Pjaster i en Fidskespekulation, som jeg sendte til Vestindien, og 6 Maaneder tidligere vilde den indbragt mig 200% Fordel; men man kan ikke forutse Alting. Derpaa overtog jeg Bygningen af et flot Skib for det samme Hus, med hvem jeg før stod i Forretninger som Kompagnon. Ligeledes ejde jeg et betydeligt Parti Tømmer, oplagt, som jeg nu selv førte til Liverpool i 1816.
Ulykken forfulgte mig endnu; da jeg ankom til dette sted, var Tømmer solgt for 1/4 af dets første kostende, og følgelig var min ruin uundgaaelig. Nu havde jeg ikke mere end 1,000 spanske Pjastere tilbage af en Formue, af en Formue af omtrent 14,000 Pjaster. Af dette, min kjære Fader, vil Du se Aarsagen til min Indblanden i de revulotionære Krige i Sydamerika.
Jeg tilskrev dig over Kalkutta; da laa jeg paa Havnen af Chili med en smuk Prise, nyligen tagen fra Spanjerne, og hvoraf det alene paa min Part, som Løytnant, kom 4,000 Pjaster, foruden tvende smaa Blessurer i Laaret. Hærnest skrev jeg Dig til, i 1818 fra Valparaiso, efterat have taget den spanske Fregat "Maria Isabella" og al dens transport, der var under dens Kommando med omtr. 3000 fanger.
Dette var den her??ste Søtræfning, som nogensinde har været kjendt i det stille Hav, og for denne Affære blev jeg for fremmet til virkelig løjtnant og dekoreret, hvilket Ordenstegn bæres paa den venstre Arm- Mit næste Brev blev dig tilskrevet forinden en Aktion vi havde med et spansk Krigsskib under Gallao, og denne Stads Landbatterier. Jeg skrev før Slaget, fordi jeg dahavde intet Haab om at komme vel derfra; thi vi skulde indlade os med omtrent det tredobbelte Antal af Kanoner og Mandskab, men vi strede for Friheden og Spanjerne for en d e s p o t i s k m o n a r k ! -- --
Mit næste Brev var i 1819 eterat vi havde indtaget Citadellet Valdivia, der havde 119 Kanoner og en Befæstning paa af 900 Mand. Dette toge vi med 1 Fregat, 1 Chaluppe og 250 Mand Soldater; vi toge det med Forbauselse -- Dettte var en af Lord Cochranes coupe de main. For denne Handling fik vi medaljen som bæres paa Brystet. Valdivia ansees, hvad Styrke angaar, lige med det sydlige Europas Gibraltar. Ligesaa tilskrev jeg Dig efterat have ??gget ud den spanske Fregat Esmeralda ved Callao. Dette var Lord Cochranes ??efterstykke. Dette skib, min kjære Fader, toge vi med Sabelen i Haanden midt i den mørkeste Nat, med 240 af vore mest udsøgte Folk, medm3 Skibe og Lord Cochrane i Spidsen! -- Fregaten laa sikker under Callaos Batterier, dbliver formodentlig saa bestr havde 250 Kanoner med en Besætning af 350 Mand og 32 Kanonbaade, samt 15 armerede Kjøbmandsskibe; dette var den sværeste attakke vi havde havt paa Kysten.
Jeg slap, Gud Tak, kuns med et let Sabelhug i Hovedet, af en feig Karl, som måtte bøde derfor med sit Liv. Da der ikke var mere at fegte mod tilsøs, søgte jeg om Tilladelse til at gaa ud af Tjenesten, hvilken jeg fik, og seilede straks til Kalkutta, og skrev hjem ved min Tilbagekomst derfra. Jeg formaar neppe at tolke min Glæde, da jeg Erfarede at du og min elskede Moder og Søskende leve og ere ved god Hilsen. Jeg er endnu ugift, og bliver formodentlig saa bestandig. Mit Liv, saa uroligt det end har været, har dog givet mig Tid til at fælde mange bitre Taarer for Eder, som ere mig kjærest paa Jorden, og kostet mig mangt et pinefuldt Øjeblik ved Tanken om at være saa langt fjærnet fra Forældre og Søskende. Min Hendsigt har fra Begyndelsen været, at danne mig selv til en Mand; erhverve mif Formue, og se mit fedreland igjen i en uafhængig Stilling, som jeg alt havde i min Magt; men Skjæbnen fandt det tjenligst, at berøve mig den igjen. Nu er jeg atter i god Vej, og haaber om en tid af et Aar eller saa, at kunde sem mit Ønske opfyldt.
Siden min Ankomst til "Sailingmaster" (Styrmand) paa en Fregat, og har været til Løjtnant, senere til Kaptejn paa et Fregatskib med Artillerimajors Rang. Mine Sæder ere, Gud ske lov, ikke forværrede af Laster, som ere Følge af Drukkenskab og slet Selskab. Da jeg mottog Dit Brev, var jeg 150 Mile fra dette Sted hvor jeg byggede min Brig, der koster mig 12,000 spanske piaster. Jeg haaver, den skal en gang føre mig tilbage til mit Fødeland. Jeg beder ar hilse alle mine Paarørende, baade gamle og unge! Jeg har også skrevet til min Onkel, Justitsraad Sigholt i Kristiansand. Jeg slutter, kjæreste fader, med at forsikre Dig, at min eneste Bøn er den: Gud forlænge dit Liv, saavel som min kjreste Moders, at det maate staa i min Magt at nedkaste mig for Eders Fødder."
Eders hengivne Søn
N. O. Lossius
Til bedre Forstaaen af hans Brev, maa tilføjes, at han først i Molde var sat til Handelen -- hans Fader, som en fattig Kapt. i Armeen, med en stor Børneflok, formaaede ikke at give ham blot nogenlunde god Skolegang, end sige en lærd Opdragelse --; men hans hu stod altid til Søen, hvilket var hans Forældre meget imod.
Endelig, i 1807, fik han Tilladelse at følge sin Lyst, og forhyrede sig som Kahytsgut med et Skib fra Skotland. Det synes, som han er bleven slet behandlet herombord og ikke have været der lenge, men det er ellers Forf. en Umulighed at give en nøjere Oversigt over hans Levnet; heller ikke lever der nu nogen af Familjen, som kjender mere til hans Livsbegivenheder, end hans Breve kan meddele. Dette Brev synes mangesteder uforstaaeligt; men da den engelske Original exixterer mere, kan jeg heller ikke bedømme, hvorvidt det har været rigtigt oversat, som dog maa formodes. Slutningsuttrykket i hans Brev, ligesom endnu et andet Sted, synes besynderligt, men er maaske en halvt oversat spansk Talemaade, saasom "beso las manos y los pies de Vm." og paa Norsk, maa klinge stivt og unaturligt, men maa undskyldes, da han alt dengang havde glemt saameget af sit fædrenesprog, at ovenstaaende Brev var skrevet paa Engelsk. Ingen af alle de Breve, som der sees han har skrevet til sine Forældre, ligesaalidt som hint han omtaler at have sendt til Onkelen i Kristiansand, kom frem, ventelig en Følge af den krigerske Tid, eller en slet Postforbindelse med Udlandet. Fra 1823 hørtes Intettil ham, og hans Forældre ansaa ham for død; og de vare begge selv forlængst døde, da det endelig lykkedes, i 1843, nu afdøde Kjøbm. Christoffer Lossius Brandt, som da opholdt sig ved en Handel i Schwerin-Mechlenburg, faa ham opspurgt gjennom den engelske Regjering. Denne Korrenspondence, som det antages vil interessere hans Familje, for hvem ogsaa denne Stamtavle nærmest er bestemt, optages da her i originalsproget.
Bergen i Dmbr. 1862. Forf
Breve fra den Engelske Regjering.
Foreign Office.
October 27.1842
Sir!
.In reply to your Letter of 26th ultimo. I am directed by the Earl of Aberdeen to state to you, that his Lordship will instruct Her Majestys`Consul at Valparaiso, to make inquiries respecting the fate of your Relative named Lawson.
I am
Sir
your most obedient
humble servant
W. Addigton.
Mr.C. L. Brandt,
Mechlenburg-Schwerin
-----------------------------------
Foreign Office, September 8th 1843
Sir!
With reference to my Letter of the 27th og October last, I am directed by the Earl of Aberdeen to transmit to you, a copy of a letter from Her Majestys Consul at Valparaiso, containing information respecting Mr.N.O. Lawson.
I am, Sir, your most obeient servant.
W. Addington
Mr. C. L.Brandt
Mechlenburg-Schwerin
---------------------------------
Copy No. 20
Valparaiso, April 22th 1843
My Lord!
In Obedience to your Lordships Instructions, Which I had the honor to recceive by way of Panama, on the7the instant, contained in a Despatch No 4 of the 27th october last to transmit Information respecting an Individual known by the name of "Lawson" snd supposed by Mr. C. L. Brandt of Mechlenburg-Schwerin to have died in Chile. I have to report, that the Individual in question is alive and well, and has this moment left me. From his Conversation I collect as follows: his real nane is "Nicolas Olaus Lossius", Son of "Christoffer Lawrence Lossius" of "Westad" near "Molde" in Norway, by "Anna Katharina Sigholt", daughter of Colonel Sigholt of the Danish army.
He is desirous to knowing of the situation of his four Sistes Christina, Jacobina, Wilhelmina and Anna Katrina, and seema inclined to make a cession of the property in Norway, devolving to him, in favor of "Anna Katrina" provided that he be satisfied, that she is living and a proper Document with directions as to its execution be forwarded to him.
He is married to Rosario Asenjo, a respectable Lady of Valdivia, now residing here, and has one doughter, "Anna Rita", about three Years old, and, beeing by no means rich, is employed as master of the Chilian Barque, called the "Almendralina", belonging to Francisco Alvarez and son of Valpararaiso. I suggested him furnishing me with a Letter for his family, but he said, that the "Almendralina" was getting under wagh, and that he must therefore take som other opportunity, of writing to Mr. Brandt. He assures me thad Mr. Brandt will have no difficulty communicating with him, since he is known at the Post Office, and ( s. 20) the principal English Houses of Consignement here, as "N. O. Lowson, Esq." formerly of Valdivia.
I have the honor etc. etc.
(Signed) W. H. Rouse
(Saaledes vidste nu Familjen i Norge at han levde, og i 1845 modtog C.L.Brandt det ovenstaaende Brev paa Engelsk, fra hans i mange aar som død anseede Onkel, hvilket Brev, ligesom de følgende, ere oversatte af Forf. selv, Ndet første, som før sagt, forefandtes før oversat.
NB. Ovenstaaende engelske Breve ere ordret avskrevne; det maa ikke forglemmes at de ere affatede i Kancellistil og holdte i en Orthografi man ikke er vant til at se i Engelsk; d.v.s. hvad store Begyndelsesbokstaver angår.
Forf.)
Breve fra N. O. Lossius til C.L.Brandt, P.A.Brandt og R. Brandt
2det Brev
Valparaiso 12 FeBbr. 1845
Min kjære Nevø!
Jeg har modtagetar det befriet mig fra en FølelseDine Breve af 17de Mai ig 1ste Oktober 1844, og naar jeg ikke før har besvaret dem, saa er det kun af Mangel paa Tid. Jeg har ofte i forrige Tider skrevet til min Familje, men uden at faa Svar, og tilslut opgivet det som forgjæves; men efter at have erfaret at de undnu alle interesere sig for mit Velgaaende, har det befriet mig fra en Følelse, som har hvilet mig tungt paa Hjærte.
---- Jeg maa nu give Dig en kort Beskrivelse over mit Levnedsløb indtil denne Tid, for at gjøre Dig bekjendt med en Onkel, som Du kun har kjendt af en ufuldstændig beretning. For det Første maa Du vide, at jeg forlod mit Fødeland i en alder af 16 Aar, med kuns et ufulddkomment Kjendskab til mit eget Modersmaal, men lærte snart tilstrækkeligt Engelsk, til at sætte mig selv ind i Navigationen, og i mit 22de Aar førte jeg Skib fra Amerika. i Krigen mellem Amerika og England tjente jeg som Løjtnant paa armerede Skibe af Philadelphia og Newport; fortjente Penge; blev tagen tilfange af Britterne; undslap af Fangenskabet i Gibraltar og vendte tilbage til Nordamerika; begyndte Forretninger med Skibsbyggeri etc. i de Brittiske Besiddelser. Ved Krigens slutning havde jeg tjent 16,000 Dollars, men da Freden kom i 1816 tabte jeg, saavel som mine Partnere Alt.
Min Tante faldt paa Sydamerika, og med Krig var jeg desuden før fortrolig. I1819 anlpm jeg til Valparaiso, med kunsngland, 500 ollars tilovers, som, da dette var en altfor ubetydelig Sum til dermed at udrette noget, gik jeg ind i den chilianske Marine som Sailingmaster (Styrmand) paa Fregatten "Lantaro",paa 44 Kanoner under Admiral Blancos Befaling, og 20 Dage efter havde vi taget et spansk Skib paa 50 kanoner, og 6 Transportskibe m. 1000 Mand Infanteri, direkte ankomne fra Spanjen. Dette udførtes med 2de Skibe og 450 Mand, dels Indfødte, og dels Fremmede av alle Nationer, men kostede mig et dypt Saar i Skulderen. 2de efter blev jeg atter saaret, idet jeg huggede ut en spansk Skonnert, med en Baad oaa Kysten af Peru.
jeg var nu Løitnant under Lord Cochrane, og paa Aaret efter blev jeg ligeledes saaret ved at tage et Explotionsskib under Callavs Batterier.
Kort efter fikk jeg Befaling over en Brig paa 16 kanoner, men i Aaret 1823 maatte jeg forlate Tjenesten paa Grund af mine Saar; førte nu, strax efter, et stort Skib af Kalkutta, drog til Indien, vendte atter tilbage til Indien i 1824, med en Formue af 18,000 Dollars hvormed jeg begyndte Forretninger, i Haab om at erhverve mere, og var heldigindtil 1826, da jeg mistede et Skib i Valparaiso og et ved Sydhavsøerne, tillige med et mit Hus afbrendte strax efter. Siden den Tid har jeg ikke tjent stort, dog aldrig været i Mangel. I 1840 tabte jeg henved 50,000 dollarspaa 2de Ladninger Tobak: smaa Skibe der tilhørte mig selv. Følgen var at jeg solgte Alt, og atter førte et stort Skib for Huset Ulvang & Sønner i Valparaiso.
Nu er det 5 Maaneder siden jeg er gjenindsat i den Chilianske Marine, og indehaver en Post som Marinearkitekt, og med Korvetkaptejns Rang, og 1400 Dollars om Aaret. Jeg lever nu tilfreds, uten at befatte mig med Spekulationer, og haaber at leve saa indtil mine Dagers Ende. Jeg er ikke velhavende, som jeg kunde have været, naar jeg ikke havde havt saamange Tab, men har Forstand nok til at være tilfreds med et et tilstrækkeligt Udkomme, er velsignet med den bedste Hustru og en smuk lille Datter, og lever dertil i det skjønneste Land i Universet.
Nu maa jeg fortelle Dig Noget om mine andre Forhold. Jeg ægtede i 1823 en Datter af Kapt. Asenjo, af den kongelige spanske Arme. Denne blev af mig tagen tilfange i 1820, haardt sa aret under Stormen paa Baldivias Batterier, og idet han døde, uagted jeg var hans mine Søstre , sin Familje, og 4 Aar efter modtog jeg hans Datter til Hustru, hvilket ogsaa er den eneste Handling hvoraf jeg føler mig stolt. Hun er Niece af den Spanske General Molina, som blev skudt under blokaden af Chili, likeledes Niece af General Cruz, af den Chilianske Arme, de døde som Guvernør af Valparaiso.
Min lille Datter er kaldet Anna Rita efter min kjære Moder, og formodentlig bliver hun den eneste, da jeg havde været 15 Aar gift inden hun blev fødtc, og nu er hun 5 Aar gammel; er begynt at læse og skrive, og giver haab om gode Evner. Om jeg skulde forsøge at skrivenogle faa linjer paa norsk til min kjære Søster, Din Moder, maa du ikke blive overrasket over at finde det meget ukorrekt ukorrekt, da det nu er over 20 aar siden jeg brugte dette Sprog, og ikke heller gjør jeg Fordring paa at Forstaa noget Spraag saa godt som det spanske, hvilket du kan vide er en Følge af Nødvendigheden.
Dersom enten Du eller din Fader, min kjære Svoger, har nogen Inflydelse hos den svenske Regjeriværet i ng (Man kan se at han kjente ikke til den let saarede nationale Stolthed, der oprøres ved at se den norsk-svenske regjering som svensk.), da skulde jeg gjerne ønske at erholHamburgs Konsul. Jeg anser mig selv dette Hverv fuldkommen voksen, og maaske endnu mere end nogen Anden, paa Grund af Kjendskab til dette Lands Love og merkantile Forhold.
Jeg haaber Du ej forglemmerat fortælle mig, hvorledes alle mine Slægtninge i Norge leve, ligesom den Forretning, hvori du er i Mechlenburg.
Min Arm begynder at smerte; Du maa vide, jeg har to Landsestik i den ene Skulder, og den højre Arm knust ved Albuen, to Ribben brukket i den højre Side og tre Skrammer i Hovedet, og dog ansees jeg for en stærk Mand, for min Alder. Vistnok har jeg aldrig nydt spirituosa, og har kuns havt en eneste farlig Feber i mit Liv.
Jeg har tabt mangeePenge ved at tro Andre, men aldrig ved spil; thi det er en last jeg især hader; men en Mand kan dog blive fattig! En anden Gang skal jeg give Dig en Beskrivelse over denne del af Verden. Gjør mig nu den Tjeneste at dkrive til alle mine Søstre og Svogre, og sige dem, at jeg ønsker at høre fra dem, og at jeg erindrer dem lige saa godt i dag, som den Dag jeg forlod dem, især min kjære Søster Anna Kathrina. Gud velsigne hende! Og vær nu overbevist over, kjære Christoffer, -- hvor kjært er ikke dette Navn for mig! - hvor opriktig jeg lenges efter at høre fra Dig, og høre o, mit Fædrelands Fremskridt.
Din hengivne Onkel
Nicolaus Olaus Lossius
(Dette Brev sees at supplere det foregaaende. Han synes i dette, skrevet saa mange Aar senere, især at have dvælet ved de oplevede Krigsscener og sine i Krigen mottagede saar. Brevvexling mellom ham og førnævnte C. L. Brandt og N. Brandt i Bergen, vedvarede nu indtil hans Død der indtraf omtr. 1850. Gaarden Bestad havde han forinden, ved lovlige Documenter, overdraget sin)
Min Adresse er "N. O. Lawson, naval Archatecht in Valparaiso" eller i Spansk: "Al senor Don N.O. Lawson, arquitecto naval del gobierno de Chili, Valparaiso"god
3dje Brev.
S. T. Herr Peder Andreas Brandt!
Valparaiso, 12te Januar 1844.
Min kjære Svoger!
Jeg har modtagst Deres Brev fra Lagoa Santa, af 2den Mai forrrige Aar, hvilket jeg ikke endnu har besvaret, paagrund af, at jeg endnu ikke have bestemt mit fremtidige Opholdssted, men siden den Tid er jeg gjeninsadt i den chilianske Marine; bosat i Valparaiso, og indehavende en Stilling som Marinearkitekt med kaptejns Rang, og 1400 Dollars aarlig i Gage. Lidet ventede jeg at høre fra mig (min?) Familje, da jeg troede I alle havde forglemt mig, eftersom jeg aldrig fik Svar paa mine Breve i forrige Tider. Men da jeg nu har havt den Glæde endnu engang at høre fra Eder, vil jeg betragte dette som en ny Epoke i mit Liv, og, jeg forsikrer Dem at dette har taget en tung Byrde fra mig, og nu haaber jeg da at faa høre saa ofte, som muligt, fra Eder. Da jeg er Dem ganske ubekjendt, er det vendigt at jeg giver Dem en kort Beretning om mit omflakkende Liv. Lad mig nu først fortelle Dæm, at jeg forlod mit eget Land med kuns lidet Kjendskab til mit eget Sprog, og at jeg snart lærte saa meget Engelsk, at jeg kunde lære mig selv Navigation. (Jeg har været min egen Lærer i Alt, hva jeg har lært.)
Efter endel Stræv, endel Flid og nogle Skrammer, opnaaede jeg at faa Kommandoen over et Skib, tilhørende Philadelphia i 1811, og tjente nu endel Penge. I Krigen mod England tjente jeg som Løytnant paa armerede Skibe af Philadelphia og New=York. I 1813 blev jeg saaret i den højre Arm, og blev tagen tilfange af de Engelske. Jeg kom snart fri af Fangenskabet og vendte tilbage til Amerika, og begyndte Forretninger med Skibsbyggerri i Meramacher (?) i Ny=Brunsvig. I to Aar tjente jeg 16,000 Doll., men 6 Maaneder efter Krigen tabte jeg det Hele, med Undtagelse af omtr. 500 Doll. Saa drog jeg til Chili, og gik ind i dette Lands Marinetjeneste som Sailingmaster paa Fregatten Lantaro paa 44 Kanoner, under Admital Blanco, og 20 Dage efter, den 22 Oktober 1818, toge vi to mindre Skibe, en Fregat paa 50 Kanoner og 6 Transpotrskibe med 1000 Mand ombord, der kom lige fra Spanien. Nu blev jeg gjort jeg gjort til Løjtnant paa den nye Price, kaldet "Maria Isabella". Lord Cochrane gik paa denne Tid i Chilis Tjeneste, og jeg forblev nu i under ham indtil 1820, da jeg under Valdivias Batterier blev saaret, og derefter fik kommando paa en Brig paa 16 Kanoner; men maatte trække mig tilbage paagrund af mine Saar. En Tid efter førte jeg et stort Skib, hjemmehørende i Kalkutta, og nu begynte jeg at tjene Penge, og ved Tilbagekomsten fra Indien, havde jeg omtr. 45,000 Doll ; ejede selv en Brig, og haabede at tjene endnu mere. Var nu heldig indtil Aaret 1826, da jeg mistede et Skib paa Valparaisos Reed og et andet ved Sydhavsøerne, og det følgende Aar et hus som jeg ejede ved Gallao ved Ildebrand. Og siden den Tid har min Stilling været mindre god, men jeg har dog aldrig været i Mangel, eller havt Næringssorg. Jeg har lidt mange Tab ved Andres Urederlighed, og senest i 1840 ved et Hus 5,000 Doll. paa en Ladning Tobak. Nu blev jeg nøt at selge to smukke Skonnerter, jeg havde i Kystfarten. Siden har jeg ført et stort Skib for Alvarez & Sønner, indtil Regjeringen i Chili i Slutningen af 1844 havde den Godhed at gjenindsætte mig i Tjenesten.
(Søster Jacobine, Enken underrettedeikke Familjen i Norge om sin Mands Død, men Familjen henvendte sig med Forespørgsel til det Norsk=Svendske Konsulat i Valparaiso, da Røgtet sagde ham død, og kom endelig til Vished herom. Han skal være død meget pludseligt, og sagtes der af Cholera Morbus. Nicolai Olaus Lossius skal, som Barn, just ikke ha tegnet til at blive en tapperFyr, som han siden viste sig;thi da han en gang fulgte Faderen Kapt Gefr. L Lossius til en Mønstring over Soldaterne - det var mens faderen endnu boede i Opdal - og han hørte Geværsalverne, løb han forskrækket hen for at skjule seg bak en Skigard og opfordrede Søstrene, som viste sig lidt mere modige, ogsaa til at søge Skjul. Som Lord Cochranes Løjtnant, vilde han nok neppe have gjengjendt sig selv i denne Skildring; han var hin gang mellem 9 og 10 Aar gammel.)
Forfat.)
.
Jeg har to Saari Hovedet, to i den venstre Arm og Skulder, og dog nyder jeg endnu god Helbred; men de maa ogsaa legge Mærke til, at jeg aldrig nød Spirituosa, og aldrig har havt mere end en eneste Sygdom i mit Liv, og det var i 1835, da jeg Anførte en Koloni af .Florianna fpr Regjeringen i Ecuador ( I originalen heter det: "when I commanded the colony og Floriana" etc.) (Se Capt. Fitz Roys' Voyages) Kun føler jeg Stivhed i den højre Haand, som forhindrer mig fra at holde Pennen, men er ellers rask i enhver henseende. Jeg lever komfortabelt, har ogsaa hus og landsted i Valdivia, man som er mig til liden Hyge nu, da mine Forretninger ganske nøde mig at opholde mig i Valparaiso.
Jeg vil ogsaa give Dem Underretning om mine Familjeforhold. I 1820, da vi indtog Valdivia, tog jeg tilfange en Kaptein, af den spanske Arme, ved navn Asenjo; han var hardt saaret, og døde kort efter at have anbefalet mig, uagtet hans Fiende, sin Familje. Hans Datter, da 13 Aar gammel, ved navn Rosario Asenjo, som jeg i 1824 ægtede, har altid gjort mig Livet lykkeligt. Hun er en Niece af General Cruz, af den afdøde Guvernør af Valparaiso, ligesaa Niece af den spanske General Molina, der blev dræbt under Slaget ved Chili, 1814. Hun er beslægtet med flere af de første Faamiljer i Sydamerika, og jeg er altid bleven vist megen Agtelse af dem. Jeg har to Svogere, som ere Kjøbmænd, og desuden en, som er "resguard of the port of Valdivia". Jeg har en Datter, opkaldt efter min kjære Moder; hun er nå 5 Aar gammell. De kan nu være træt af en gammel Sømands Hændelser, men jeg kunde ikke skrive Blade fulde med Fortællinger om de Farer, jeg har oplevet, da jeg har været et af de heldigste Mennsker, som kan existere, og har seet Døden grine mot mig i Ansigtet mere end en Gang. Vær nu saa god at underrettemig saameget som muligt om Alt, hvad der angaar mine Søstre, og snart vil jeg sende en Afsmin Armstaaelse af Gaaarden Bestad for Jacobinas Søn. Om Deres Forespørgsel om Fosiler elller andre naturhistoriske Mærkværdigheder her, da kan jeg kun svare Dem at disse Dele af Landet er overalt allerede saa nøje randsagede, at kuns meget Lide skulde findes, med Undtagelse af i det indre af Peru og Bolivia.
Min Adresse er: "Capt. N: O: Lawson, naval Architect for the Chilian Governement at Valparaiso;" eller, som vilde være meget bedre, i det spanske Sprog: Al S¨or Dn N. O. Lawson, Constructor naval del Gobierno de Chile en Valp_so" I mit Næste vil jeg fortelle Dem Grunden til at have antaget Navnet "Lawson" Hils kjærligst mine Søstre og alle deres børn, og jeg forbliver altid, min kjære Svoger, Deres mest mest hengivne R.O. Lawson
4de Brevx
S. T. Hr. G. Lossius Brandt
Valparaiso, den 14de Juni 1845
Min kjære Søstersøn!
Jeg har hat den Fornøielse at modtage flere Breve fra min uforglemmelige Familje, og endogsaa tvende fra Dig, for hvilke jeg takker venligst. Jeg har tilskrevet Dig, og mine Svogere med den chiliansk Bark "Biobio", via Hamburg,og haaber de ere komne Dig ihænde. efter at høre fra Dig, og glæd mig nu med en Beretning om alle mine Søstre og Svogre. Jeg underrettede Dig i mit Seneste om, at jeg af den chiianske Regjering varansat som Marinearkitekt, med en Løn af 1400 Doll. aarlig. Mine Udgifter er900 Doll., og hvert Aar lægger jeg af 500 Doll. til min lille kjære Anna. Hun er nu 5 Aar og 9 Maaneder gammel, og har allerde gaaet 3 Maaneder i Skole, og lover godt. Jeg selv er rask og vel, med Undtagelse af Manglerne ved min Arm. Den højre har Albuen, og besværer mig ofte når jeg støjer, fineriver. Jeg har to Mindelser i den venstre Skulder, som ogsaa lidt generer mig; men er foresten af en fortrinlig Helbred, som jeg kan takke min Afholdenhed for, da du maa vide, at jeg aldrig har nydt stærke Drikke, og søstre, og alle deres Mænd, og om Alt, dem angaaende, og i særdeleshed om Dig selv. Jeg ved endnu ike om du er i Handelsbranchen eler i en anden Livsstilling. Lad mig nu vide om du forstaar Skrift med en brukket Arm, og jeg lover Dig en omstændelig beretning om denne, som Du kalder "nye Verden" omendskjøndt jeg er overtydet om, at den er ligesaa gammel som Resten af Kloden, og fra hvad jeg har iagttaget af dens Ruiner, har dens Kunst været langt forud for hvad Europas paa samme Tid var.
Fortæl alle mine søstre at jeg er frisk og lykkelig, og kun længes efter at høre fra dem og mine Svogere, og Du, isærdeleshed, må ikke forglemme en gammel Onkel, som holder inderlig af Dig, omenskjøndt han ikke har Anledning at vise den Intresse han føler for Dig, min kjære Søstersøn.
R.O. Lawson
Adresse: Capt. N. O. Lawson, Arquitecto naval del Gobierno de Chilejeg
ver
5te Brev
S.T. Herr G. Lossius Brandt
Valparaiso, den 21de Juni 1845 I
Min kjære Søstersøn
Jeg havde den Fornøyelse at tilskrive Dig for nogle dage siden via Hamburg, og haaber det har naaet Dig, ligesaavel som flere anre Breve, jeg har sendt Dig og din Fader i det sidste Aar. Jeg vedbliver at værerask som før, og lever fornøiet i min Stilling, og da vor Regjering er den bedste af de spansk-amerikanske Republikker, saa haaber jeg, at vi beholde Fred og Rolighed i lang Tid, hvorimod andre Dele af Kolumbia: Peru og Buenos Ayres stedse ere i Konvulsioner. Jeg beder Dig hilse alle mine Søstre, Din Fader og Onkel, og amode dem at skrive mig til. Sig dem, at jeg aldrig har forglemt dem, og, at det har kostet mig mangenen smertelig Stund at tænke paa, at jeg aldrig skal have den Gave at se dem igjen, og sig den ogsaa, at min Arms Tilstand forbyder mig at skrive lan; forøvrig er jegge breve, og det er ikke hyggeligt at benytte en Andens Hjælp for at skrive til sine Venner. Jeg vilde gjerne vide Navnene paa mine Søstres Børn, og den Stilling enhver av den indtager i Samfundet. Ligeledes beder jeg Dig at underrete miig om Din Fader er vendt tilbage til Norge, og meget ønsker jeg at vide hvad Dine Forretninger i Preussen ere; alle disse smaaomstændigheder ere af Interesse for mig. Min lille Anna ixer sterkt og ligner nin Søster Wilhelmine, da hun var en liden Pige. I det næste Skib, som sejler, vl jag give en Beretning over vor Republik, og dens indre Tilstand, og haaber ogsaa at blive istand til at sende min søster Jacobine en Fuldmagt til at Bestad afstaaes til hendes ældste Søn, og nogre andre Forsikringer som jeg senere skal forklare. Min arm smerter meget siden det fuktige Veijr begynte, og om den vedbliver saledes, tager jeg maaske en liTur paa en Maaned eller to til Lima medens Vinteren varer. Glem ikke at skrive mig til! og jeg forbliver altid din hengivne Onkel.
R.O. Lawson
6te Brev
S.T. Herr G: L. Brandt
Valparaiso 20de Aug. 1847.
Min kjære Nevø!
Der er nu mere enn et halvt Aar siden jeg havde en Linje fra Dig, og Dit sidste var dateret 14de Aug. 1846, som jeg modtog den 5te januar 1847, tilligemed en liden Pakke til min lille Anna. Men Gud lod hende ikke leve saalænge, at hun kunde glede sig ved sin kjære Slægtnings godhed. Hun forlod dette Liv den 16de Juni 1847, foraarsaget af en sterk V(B)exelfeber. Siden den Tid har jeg følt meg saa forladt da hun var min eneste Beskjeftigelse, og et levende Billede af min kjære søster Willhelmine. Men Gud ansaa det for bedst at kalde hende til sig, og vi Dødelige, maa ikke beklage os. I mit Seneste, af 23de Feb. , via Hamburg, sendte jeg Dig min og Kones bedste Tak for Din venlige Opmærksomhed. Da jeg sjelden hører fra Eder, antager at en del baade af mine og eders Breve, maa være bortkomne undervejs, men da du er yngre end jeg, venter jeg, at Du skriver oftere til mig, og Du skal erindre, at Intet er mere fornærværendde mere lindrende for mit saarede Hjærte, end at høre fra mine fraværende Slægtninge; at faa høre om deres Held og Lykke vilaltid være en gjenstand, som ligger mit Hjærte nærmest
I den senere Tid har jeg lidt meget i min venstre Arm, saa jeg undertiden ikke har været i stand til at holde Pennen, men da det skriver sig fra gamle Saar, er det kun af temporær Natur; forøvrigt er jeg rask og vel. I de sidste 3 Maaneder har jeg været meget optaget med Bygningen af en Kanonfregat for Regjeringen, og har nu som før med Havnevæsnet i Valparaiso at bestille, som "Første Adjutant" og "Harbormaster", og som Følge heraf har jeg det altid meget travelt- Min Indkomme er den samme, som forhen; omtr 14 a 1500 Doll. aarlig, og lever ellers komfortabelt. Vor Regjering er den bedste og den solideste af aleree de spanske Republikker, og da jeg, ved min Kone, er beslægted med General Cruz og med mange af de første Familier i dette Land, saa vil jeg dog altid være heldig stillet i Tilfælde af Regjeringsforandring. Vor nuværende Guvernør er Admiral Blanco, under hvis Kommando jeg tjente en tidlang som Løjtnant, for ca. 25 Aar siden, i Revolutionens første Dage, og har han altid vist sig som min Ven.
Meget har det forbauset mig, ikke at se et eneste norsk skib paa denne Kyst. Mange svenske Skibe komme her med ladning af Furuplanker. Gode Furuplanker vil betales med 30 og 35 Doll. pr. 1000 feet. Ligeledes runde Skibsspærrer og Mastetræer. Amerikanerne fører hit smaa Kvanrum saltet Stokfisk, men godt tørrede og indpakkede i flade Kasser, ligesaa salted Lax og Sild i smaa Tønder eller Kagger, samt ofte en Mængde af Granved vel forarbeidede smaa Kar og Spand til Husbrug. Skibe, som gaa med Fiskeladning fra Norge til Barcelona, kan tage Fragt tilbage af gode spanske Vine og andet af dette lands Frugter, som Vindruer og Oliven, ligesaa spansk Papir, Olivenolje, Silketøjer, fine Sæber, grovt Lætted, etc. Returfraft fra vort Land er Salpeter, Brasiltræ, Huder og Horn. Udskibningen af Kobbererts er storartet herfra, men maa kun sendes med Skibe mra det Land, hvorhen de gaa. Mange skibe fra Hamburg og Apenrade gaa i Fragt herfra til den meicanske Kyst og Sentralamerika, og Skibe fra 2 til 300 Tons kunne ofte sælges her, naar de ikke ere alt for dyre.
Naar du skriver til mine andre Slægtninge, da hav den Godhed at bringe dem alle mine venligste Hilsning, og sig dem, at det gjør meg saa lykkelig at høre om mit fremLand, og endnu lykkeligere vil jeg føle mig naar jeg kunde oftere faa Brev fra Norge. Nu maa jeg slutte;thi min arm tillader mig ikke mere, og nu beder jeg Dig indstændig om at du ikke forsømmer at glæde mig med alle de nyheder fra Norge Du kan faa fat paa. Gjerne ønskede jeg at faa vide noget om mine Fættere, Hans og Iver Lmen maa sige stop for denne Gangossius i Surendalen. Men der er endnu saamange, jeg ønskede at høre om, men maa sige stop for denne Gang, idet jeg frsikrer Dig om mine kjærligste Ønsker for Eder alle.
Din hengivne Onkel
R. O. Lawson
----------------------------------------------------------------
7de Brev
Herr N Brandt
Bergen
Valparaiso, den 30de Marts 1848
Min kjære Nicolai!
Det bedrøver meg meget at maate sige, at jeg ingen Efterretninger har havt fra min Familje siden jeg havde den Fornøjelsen af Dit Sidste af 11te Maj 1847, da Du beviste med den Godhet at sende mig de to Bind af Norges politiske Transaktioner under den sidste Krig (?), hvorfor jeg herved takker særdeles meget. Mit sidste Brev til Christoffer sendte jeg med en ung Officer af den nordke Marine, i Tjeneste ombord paa en engelsk Fregat i det stille Hav. Hans Navn er Møller, og maa han nu være hjemkommen; da han sejlede herfra til Rio Janeiro i November Maaned f. A., og er ankomen til England. Forinden skrev jeg flere Breve, og ønsker gjerne at vide, om de ere komne frem. Jeg kan ikke undskylde Eder Alle, for at ikke for at ikke have skrevet mig til oftere end I gjøre. Og omendskjønt I kunne tro, jeg havde forglemt Norge, saa beder jegEder nu, forat overbevise Eder m det modsatte, endelig at underrette mig nøyaktig om Enhvers Opholdssted, og ikke forglemme min Søster Christines. Ligesaa ønsker jeg meget at faa vide noget om mine to Fættere, Hans og Iver Lossius.
Jeg har lidt meget i Armen i det sidste Aar, og af andre gamle aar, saa at jeg ofte ikke har været i stand til at skrive, men er ellers meget rask, og meget beskjæftiget. For det Første, ifølge min Stilling som Marinearkitekt og Overopsynsmand ved Marinen, for det Andet som Arsenalbefalende, , og tilsidst som Havnefogdens første Medhjælper. Regjæringen behandler mig godt, og min Stilling er fordelagtig; men desuagtet skulde jeg ønske at erholde det norsk-svenske Konsulat, hvortil Ingen endnu er udnævnt, og haaber at I Alle ville anvende Eders Indflydelse for mig. I den sidste Tid har jeg været medlem af en Kiommisjon for Loyds, som Opsynsmand ved Havari- og Assuranceaffærer i denne Havn. Men dette er ikke nogen permanent Beskjæftigelse, og for saaledes at have en, som ikke udfordrede saamegen Anstrængelse, vilde intet være mig kjærkommere end Konsulatet. I Virkeligheden er et saadant af den største Nødvendighed for våre Landsmænds Skyld, som bo i Chil, og nu maa søge de hanseatiske og fremmede Kontulers Protektjon. Saalenge jeg leverventer og, at I stedse skrive mig til. Hils nu min Søster Wilhelmine, Din Moder, og lad dem Alle vide at jeg erindrer dem kjærligt.
Din hengivne Onkel o.s.v.
Adr. : Kapt. R. O. Lawson, Marinearkitekt, o.s.v
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
8de brev
Herr N Brandt
i Bergen
Valparaiso, den 29 April 1848
Min kjære Nicolai!Herr N Brandt
Bergen
Valparaiso, den 30de Marts 1848
Min kjære Nicolai!
Det er nu næste et Aar siden jeg havde Brev fra Dig, og jeg føler mig meget ængstelig og længes saa meget efter at erfare hvorledes min Familje lever. Jeg har skrevet flere Breve over Hamburg, som jeg haaber Du har modtaget. Vore politiske Affærer i Chili gaa godt, , men jeg kan dog ikke lade være at frygte, at Aaret 1850, naar vi faa en ny Præsident, kan medføre nogen Urolighed. Hvis der er nogeet Haab om, at jeg kan faa det norsk-svenske Konsulat, da hav den Godhed at melde mig dette. Jeg lever vel, ligesaa Din Tante, og jeg haaber, at Du snart vil tilskrive mig et langt Brev, og fortælle mig noget om hele Familjen. Ligesaa maa jeg ulejlige Dig med at hilse dem, og sige dem, at de aldrig ere forglemte af Din hengivne Onkel
R. O. Lawson
P.S. Giv mig endellig en fuldstændig Beretning om hvor I allesammen bo.
-------------------------------------------------------------
9de Brev
Herr N. Brandt
Bergen
Valparaiso, 30de Septmbr.1848
Min kjære Nicolai!e
Da jeg har saa god Lejlighed at sende Dig et Brev med min Ven Kapt. Henderson, hendes Majestæts Skib "Samson" som netop er sejlfærdigtil England, saa vil jeg benytte denne, for at vise Dig, at jeg ikke forsømmer nogen Lejlighed til at sætte miig i Forbindelse med Ednæsten maa er, og for at sige Dig, at jeg tro I Alle have forglemt mig; da jeg har skrevet flere Breve i det sidste Aar uden at have faaet Svar. For noen Uger siden skrev jeg over Montevideo. Vi have her en Fregat paa 44 Kanoner, som er noget i Ustand, hvilken efter al Sandsynlighed vil blive sendt til Europa for at repareres, og vor Guvernør, som er Generl Blanco, har lovet mig at faa Overopsynet med Reparationen, og sker dette, kan jeg være i Frankrig om 6 Maaneder; dog, endnu Intet bestemt.
Naar Du modtager dette, da bevis mig den Godhed at hilse kjærligt alle mine Søstre og deres Familje, og jeg forbliver altid Din hengivne Onkel.
R. O. Lawson.2
| Sist redigert | 15 februar 2017 |
Kilder
- [S124] Wilhelmine Brandt, Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt med flere i samme indgiftede Slægter (Bergen: H. J. Geelmuydens Enkes Officin, 1863), s. 15. Heretter kalt Familjerne Lossius og Brandt.
- [S124] Wilhelmine Brandt, Familjerne Lossius og Brandt, s. 15 + 16 + 17 + 18.
Oddgeir Søvik1
M, #121366
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S1191] Oddvar Munroe-Jenssen, e-post informasjon fra unknown author e-mail (unknown address) til Bjørn Flor. Heretter kalt "Oddvar Munroe-Jenssen."
Olav Munro Valheim Søvik1
M, #121367
Foreldre
Kilder
- [S1191] Oddvar Munroe-Jenssen, e-post informasjon fra unknown author e-mail (unknown address) til Bjørn Flor. Heretter kalt "Oddvar Munroe-Jenssen."
Marie Munro Valheim Søvik1
K, #121368
Foreldre
Kilder
- [S1191] Oddvar Munroe-Jenssen, e-post informasjon fra unknown author e-mail (unknown address) til Bjørn Flor. Heretter kalt "Oddvar Munroe-Jenssen."
Peder Jensen1
M, #121369, d. 1778
Foreldre
Biografi
Peder Jensen ble født1 og ble døpt i 1738 i Støren, Sør-Trøndelag. palmesøndag.1
Peder Jensen døde i 1778 i Haanshus, Sokndal, Sør-Trøndelag.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Kristoffer Jensen1
M, #121370
Foreldre
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Anne Eriksdatter Kjøtterø1
K, #121371
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Elev Kristoffersen Kjøtrøen1
K, #121372, f. 1773
Foreldre
Biografi
Elev Kristoffersen Kjøtrøen ble født 1773.1 Han var enkemann ved folketelingen i 1801.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Mette Kristoffersdatter1
K, #121373, f. circa 1770
Foreldre
Biografi
Mette Kristoffersdatter ble født circa 1770 31 år gammel under folketellingen i 1891.1
Mette ble gift før 1800 i Sokndal, Sør-Trøndelag, med Knud Andersen Hasselbrodt.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Marith Kristoffersdatter1
K, #121374, f. 1780
Foreldre
Biografi
Marith Kristoffersdatter ble født 1780.1
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."
Knud Andersen Hasselbrodt1
M, #121375, f. circa 1765
Biografi
| Sist redigert | 20 oktober 2016 |
Kilder
- [S123] Jacob Hersleb Horneman, "Hornemans Stamtavler XI", Sti - T s.94. Heretter kalt "Hornemans Stamtavler XI."