Paul Oscar Svinsås1
M, #122176, f. 1897
Foreldre
Biografi
Paul Oscar Svinsås ble født 1897 i USA.1
Kilder
- [S47] Kjell Haarstad og Per O Rød, Selbu i fortid og nåtid, B. III (Selbu: Selbu Kommune, 1974), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=1508. Heretter kalt Selbu i fortid og nåtid, B. III.
Alma Svinsås1
K, #122177, f. 1900
Foreldre
Biografi
Alma Svinsås ble født 1900 i USA.1
Kilder
- [S47] Kjell Haarstad og Per O Rød, Selbu i fortid og nåtid, B. III (Selbu: Selbu Kommune, 1974), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=1508. Heretter kalt Selbu i fortid og nåtid, B. III.
Palmer Svinsås1
M, #122178, f. 1902
Foreldre
Biografi
Palmer Svinsås ble født 1902 i USA.1
Kilder
- [S47] Kjell Haarstad og Per O Rød, Selbu i fortid og nåtid, B. III (Selbu: Selbu Kommune, 1974), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=1508. Heretter kalt Selbu i fortid og nåtid, B. III.
Borghild Svinsås1
K, #122179, f. 1904
Foreldre
Biografi
Borghild Svinsås ble født 1904 i USA.1
Kilder
- [S47] Kjell Haarstad og Per O Rød, Selbu i fortid og nåtid, B. III (Selbu: Selbu Kommune, 1974), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=1508. Heretter kalt Selbu i fortid og nåtid, B. III.
Christian Holm Flor1
M, #122180, f. 1736, d. 1808
Biografi
Christian Holm Flor ble født 1736 i Norge.1
Christian Holm ble gift med Anna Cathrine Hesselberg.1
Christian Holm Flor døde i 1808, i en alder av ~72.1 Christian Holm var regimentskvartermester, senere bankrevisor.1
Kilder
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind (København: unknown publisher, 1979 - 84), 2. udgave, der udkom 1933-44. Heretter kalt Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind.
Anna Cathrine Hesselberg1
K, #122181, f. 1761, d. 1837
Biografi
Anna Cathrine Hesselberg ble født 1761 i Norge.2
Anna Cathrine ble gift med Christian Holm Flor.1
Anna Cathrine døde i 1837 i en alder av ~76.1
Kilder
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind (København: unknown publisher, 1979 - 84), 2. udgave, der udkom 1933-44. Heretter kalt Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind.
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind, 2. udgave, der udkom 1933-44. (under Christian Flor.)
Christian Flor1
M, #122182, f. 1 januar 1792, d. 31 mars 1875
Foreldre
Biografi
Christian Flor ble født 1 januar 1792 i København, Danmark.1
Christian ble gift den 8 desember 1826 i Tølløse, Danmark, med Vilhelmine Frederikke Zeuthen. en sønn.2
Christian Flor døde den 31 mars 1875 i København, i en alder av 83.1 Christian var højskoleforstander, politiker. Han blev student 1809, privat dimitteret, var efter faderens død af økonomiske grunde huslærer på Fyn, fra 1815 lærer ved Borgerdydskolen i Kbh. og blev 1816 teologisk kandidat. Han deltog tidlig i alt hvad der bevægede det offentlige liv i hovedstaden; allerede som skoledreng ville han have medvirket til byens forsvar 1807; jan. 1814 meldte han sig til frivillig krigstjeneste i den forventede kamp for Norge, og i den litterære fejde mellem Jens Baggesen og A. Oehlenschläger stillede han sig af "Taknemlighedsfølelse mod Oehlenschläger, da han vakte og nærede den i min unge, friske Sjæl slumrende Nordens Aand" på den sidstes side og hørte til den "Tylvt" der udæskede Baggesen til en latinsk disputats. I foråret 1822 kaldtes han, efter indstilling af ejeren af Tølløse, etatsråd P.C. Zeuthen, til sognepræst for Tølløse og Ågerup. Da han imidlertid nogen tid efter her blev forlovet med godsejerens datter krævede etatsråden som betingelse for sit samtykke at Christian Flor skulle erhverve doktorgraden, og da Zeuthen kort efter døde ønskede Christian Flors forlovede ikke at sidde som præstekone i et sogn hvor hendes bror var gods- og kirkeejer. Christian Flor så sig derfor om efter en anden virkekreds. En sådan tilbød sig da J.L. Heiberg (1791-1860) 1825 opgav stillingen som lektor i dansk ved Kiels universitet; Christian Flor skrev skyndsomst en disputats om de latinske substantivers bøjning og blev dr.phil., derefter n.å. lektor ved det holstenske universitet med titel af professor.
I Kiel åbnede der sig en rig virksomhed for Christian Flor under det begyndende nationale røre. I sin undervisning i dansk litteratur og sprog lagde han hovedvægten på de nordiske folks åndelige slægtskab. 1831 udgav han en Dansk Læsebog til Brug i de lærde Skoler, i senere oplag kaldet Haandbog i den danske Litteratur, den første skolebog som søgte at vise modersmålet i dets historiske udvikling fra oldtiden gennem eksempler fra litteraturen, ligesom svenske læsestykker her for første gang førtes ind i de danske skoler. Denne håndbog holdt sig længe i brug og udkom 1886 i 9. oplag. Han udgav ligeledes en meget benyttet vejledning i dansk sprog for tyske læsere (1833). I sine forelæsninger der i de første år blev godt besøgt søgte han at hævde dansk åndslivs selvstændige betydning. 1829 havde han ansøgt regeringen om også at måtte overtage undervisningen i dansk i den højere skole i Kiel; tilladelsen blev givet, og universitetskuratoren betegner nogle år senere Christian Flors resultater her som "virkelig betydelige". Selv påvirkedes han fra denne tid især af Grundtvig hvis mytologi og verdenshistorie (1832-36) gjorde et dybt indtryk på ham, så han fra nu af kunne henregnes til grundtvigianerne i videre forstand. Denne påvirkning i forbindelse med hans oprindelige nordiske indstilling skærpede hans sans for den danske folkeligheds betrængte stilling i Nordslesvig og hans evne til at træde i umiddelbar forbindelse med bønderne og deres talsmænd. Christian Flor fik støtte for sine dansk-nationale anskuelser hos Chr. Paulsen der 1824 var blevet extraordinær professor i dansk og hertugdømmernes ret, og efter 1830 begyndte de en mere bevidst agitation herfor overfor den dansktalende befolkning. Her stod Christian Flor dog i anden række indtil han 1836 inspirerede – måske endog ligefrem skrev – den tale hvormed Nis Lorenzen i de slesvigske stænder fremførte sit krav om dansk rets- og øvrighedssprog i Nordslesvig. Fra dette øjeblik påtog Paulsen sig mere det statsretlige forsvar af Danmarks ret til hertugdømmerne mens Christian Flor overtog det agitatoriske og nationale arbejde. 30.7.1837 var Christian Flor med til mødet på Lilholt der havde til opgave at skabe en på dansk skrevet presse i Nordslesvig; følgen blev en forbindelse mellem ham og P. Chr. Koch der førte til ugebladet Dannevirkes udgivelse fra 20.6.1838. Et år senere lykkedes det Christian Flor i forbindelse med Fr. Fischer at skabe et lignende organ i Åbenrå der fra 1840 udkom på dansk under titlen Det kgl. privil. Ugeblad for Aabenraa (senere: Apenrade). Til begge disse blade leverede Christian Flor de væsentligste bidrag. Også med tanken om at åbne slesvigerne adgang til højere dansk undervisning beskæftigede Christian Flor sig i slutningen af 30'erne, men det lykkedes ham ikke allerede da at afklare og realisere planerne.
Ligeledes fandt de danske lånebogsamlinger i ham en varm støtte da det stod ham klart at de hos befolkningen forberedte jordbunden for læsning af aviserne. Et nyt virkefelt åbnede sig for Christian Flor da kampen mod denne danske kulturbevægelse var begyndt fra slesvigholstensk side og da P. Hiort Lorenzens overgang fra liberal slesvigholstensk til liberal dansk side havde givet mulighed for at rette et afgørende stød mod slesvigholstenismen. Da Christian 8. ved sine udnævnelser af prinsen af Nør til statholder og af Joseph Reventlow-Criminil til kancellipræsident (foråret 1842) støttede den konservative slesvigholstenisme ønskede Christian Flor at de nordslesvigske deputerede skulle svare herpå med at tale dansk i stænderforsamlingen i Slesvig, men først efter at Hiort Lorenzens forsøg på at skabe et liberalt slesvigsk parti havde vist sig frugtesløse fandt Christian Flor og han fuldtud hinanden. Lorenzens optræden i stænderne 11.11. og følgende dage skyldtes derfor en nøje aftale mellem de to. Ligesom Christian Flor havde haft sin hånd med i Nis Lorenzens tale 1836 og affattet forskellige adresser for den nordslesvigske befolkning i årene derefter skrev han Laurids Skaus tale til Sommerstedfesten i febr. 1843 (Løftets Bæger) og dennes tre første Skamlingsbanketaler 1843-45 m.m. Christian Flor var stadig bag kulisserne generalstabschefen, hvis råd førerne fulgte, eller – når det en enkelt gang (protokolekstrakten 1844) ikke skete – senere angrede ikke at have indhentet.
Det var ligeledes i disse år at det lykkedes Christian Flor at virkeliggøre sin plan om den "Folke-Høiskole" i Grundtvigs ånd der 7.11.1844 åbnedes i Rødding. Da dens første forstander Joh. Wegener allerede efter få måneders forløb forlod den opgav Christian Flor sit embede i Kiel der i de sidste år var blevet betydningsløst på grund af den politiske spænding og overtog ledelsen af Rødding. Her forblev han i to år (1845-46), samlede talrige elever og begyndte at holde oplysende foredrag for omegnens befolkning. Han bragte betydelige økonomiske ofre for at holde skolen oppe, og navnlig ved sin danskundervisning virkede han i høj grad vækkende på eleverne som han i øvrigt betroede et stærkt selvstyre. Men han blev skuffet ved sit møde med den omboende befolkning som han fandt træg og lidet offervillig, og det manglede heller ikke på rivninger mellem ham og den øvrige ledelse af skolen. Allerede 1846 afløstes Christian Flor derfor som forstander af Fr. Helweg, men han bevarede stadig forbindelsen med højskolen der betragtede ham som sin egentlige fader.
Begivenhederne 1848 traf Christian Flor i Kbh. hvor han ivrigt deltog i Casinomøderne; derefter begav han sig i overensstemmelse med regeringens ønske og i følge med en skare slesvigske studenter til Nordslesvig for at rejse en folkehær og berolige stemningen for mulig frygt for en inkorporation i kongeriget. Under bestyrelseskommissionen i Sønderjylland 1849-50 arbejdede han ivrigt med statsmidler for en loyal presses opkomst, og et af ham fremkaldt Slesvigsk Bevarelsessamfund bevirkede en adresse med 8897 underskrifter om Slesvigs forening med Danmark. Men han stod samtidig på grund af sin folkelighed som en modstander af de vekslende ministerier, og han kunne ikke gøre sig gældende i kongeriget under de nye forhold, hverken i den grundlovgivende rigsforsamling eller senere i rigsrådet (fra 1856), hvortil mindretallet i den slesvigske stænderforsamling valgte ham. Ej heller fik han indflydelse på ordningen af de kirkelige og skoleforholdene i Slesvig efter krigen der betroedes til A. Regenburg. Derimod lykkedes det ham at få folkehøjskolen i Rødding, der var blevet lukket under krigen, genoprettet og føre den gennem de følgende års anfægtelser. Da den anden slesvigske krig medførte skolens endelige lukning skaffede Christian Flor med sin vante energi midlerne til veje til at oprette en ny nord for grænsen, i Askov hvor den sidste forstander for Rødding, L. Schrøder, derefter fortsatte den afbrudte gerning. Også som formand for Dannevirke-foreningen (af 1861) viste Christian Flor sig meget virksom. Christian Flor er en typisk repræsentant for den akademiske nationalromantik der blev en af drivkræfterne bag folkehøjskolen, for hvem "folket" var bønderne – som de ikke havde megen kendskab til – men hvis ildhu, energi og velformulerede propaganda blev af største betydning for højskolens liv gennem de første vanskelige år.
Christian Flor havde 1851-53 opholdt sig i Sydeuropa hvorefter han boede i Fredensborg, senere som enkemand i Kbh. Til sin eneste søn købte han Haddebo jernbrug i Nerike. Han opholdt sig i senere år jævnligt hos denne eller på rejser omkring i landet, men beholdt dog sit hjem i Kbh. – En ældre bror, Lars Flor, født 9.9.1789, død 2.9.1825 på Java, blev kadet 1801 og sekondløjtnant 1807. Han deltog s.å. i forsvaret af Kbh. og gjorde under de flg. års krigsførelse tjeneste flere steder, bl.a. deltog han i slaget ved Sehested 10.12.1813. Han blev premierløjtnant 1815, kaptajnløjtnant 1821. Under en rejse til Ostindien i koffardifart døde han af klimatfeber. R. 1809. DM. 1814. Etatsråd 1848.1
Kilder
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind (København: unknown publisher, 1979 - 84), 2. udgave, der udkom 1933-44. Heretter kalt Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind.
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind, 2. udgave, der udkom 1933-44. (under Christian Flor.)
Lars Flor1
M, #122183, f. 9 september 1789, d. 2 september 1825
Foreldre
Biografi
Lars Flor ble født 9 september 1789.1
Lars Flor døde den 2 september 1825 av klimafeber i Java, i en alder av 35.1 Lars var kapteinløytnant i 1821.2
Kilder
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind (København: unknown publisher, 1979 - 84), 2. udgave, der udkom 1933-44. Heretter kalt Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind.
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind, 2. udgave, der udkom 1933-44. (under Christian Flor.)
Vilhelmine Frederikke Zeuthen1
K, #122184, f. 21 oktober 1798, d. 17 mars 1859
Biografi
Vilhelmine Frederikke Zeuthen ble født 21 oktober 1798 i København, Danmark.1
Vilhelmine Frederikke ble gift den 8 desember 1826 i Tølløse, Danmark, med Christian Flor, sønn av Christian Holm Flor og Anna Cathrine Hesselberg. en sønn.1
Vilhelmine Frederikke døde den 17 mars 1859 i Fredensborg, Danmark, i en alder av 60.1
Kilder
- [S126] unknown author, Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind (København: unknown publisher, 1979 - 84), 2. udgave, der udkom 1933-44. (under Christian Flor). Heretter kalt Dansk biografisk leksikon (Kbh 1982) 11 bind.
Severin Antonius Tande1
M, #122185, f. 1 mai 1927, d. 16 mai 2017
Biografi
Severin Antonius Tande ble født 1 mai 1927.1
Severin Antonius Tande døde den 16 mai 2017 i Trondheim, i en alder av 90.1
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 20.5.2017. Heretter kalt Adressa.
Birgit Giæver1
K, #122186
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 20.5.2017 (Død Severin A TAnde). Heretter kalt Adressa.
Beate Tande1
K, #122187
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 20.5.2017 (Død Severin A TAnde). Heretter kalt Adressa.
John Olav Tande1
M, #122188
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 20.5.2017 (Død Severin A TAnde). Heretter kalt Adressa.
Espen1
M, #122189
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 20.5.2017 (Død Severin A TAnde). Heretter kalt Adressa.
Anna Henriksen1
K, #122190, f. 17 august 1890
Biografi
Kilder
- [S1373] Geni på Internett.
Jon Bersvendsen Aftret1
M, #122191, f. 1728, d. 1786
Foreldre
Biografi
| Sist redigert | 13 april 2021 |
Kilder
- [S1346] Selbuboka (unknown publisher address: unknown publisher), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=3434
Kjøsnes Søndre, Gnr. 151/2 (Oppigarden) + Aftret nordre, Gnr. 150/1 (Nordigarden). Hereinafter cited as Selbuboka.
Tomas Bersvendsen d.e. Aftret1
M, #122192, f. 1730, d. 1807
Foreldre
Biografi
| Sist redigert | 15 april 2021 |
Kilder
- [S1346] Selbuboka (unknown publisher address: unknown publisher), http://selbuboka.no/wordpress/?page_id=3410
Aftret nordre, Gnr. 150/1 (Nordigarden). Hereinafter cited as Selbuboka. - [S47] Kjell Haarstad og Per O Rød, Selbu i fortid og nåtid, B. III (Selbu: Selbu Kommune, 1974), s. 498. Heretter kalt Selbu i fortid og nåtid, B. III.
Frode1
M, #122194
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 31.5.2017 (Død Anny Ø Hansen). Heretter kalt Adressa.
Nils Singstad1
M, #122195
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.
Kjell Singstad1
M, #122196
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.
Gudbjørn Singstad1
M, #122197
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.
Karstein Singstad1
M, #122198
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.
Magnhild Singstad1
K, #122199
Foreldre
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.
Berit1
K, #122200
Kilder
- [S11] Adresseavisen, Trondheim, 2.6.2017 (Død Dagrun Singstad). Heretter kalt Adressa.